Stutteri Kronplet er et familieforetagende som er startet i sommeren 2003. Vores mål er at avle og reetablere den klassiske ridehest som fandtes i Danmark omkring 1600 – 1800 tallet. Disse heste havde nogle helt specielle egenskaber hvad angår temperament, intelligens og udholdenhed samt var særdeles gode til den akademisk dressur. (Skolen over jorden)

Stutteriets hestebestand består af renavlede knabstrupperheste (både ensfarvede og plettede) som kan føres tilbage til Knabstrup Hovedgård og via Frederiksborghesten helt tilbage til 1600 tallet. Da der desværre ikke findes mange af denne type knabstruppere tilbage, har vi fået tilladelse til indkrydsning med ensfarvede PRE og Lusitano heste.

Den klassiske Knabstrupperhest stammer oprindeligt fra en spansk hoppe og en Frederiksborg hingst.

Udover at vi lægger stor vægt på at hesten har naturlig bæring finder vi det også utroligt vigtigt at hesten er lærenem og omgængelig.

Vi mener at mange avlere i dag lægger alt for stor vægt på eksteriør frem for interiør, for hvad glæde har man ved at eje verdens smukkeste hest, hvis den f.eks. på grund af temperament eller manglende intelligens er umulig at tilride

Da der desværre ikke findes mange af denne type knabstruppere, avler vi med stor omtanke for racen, Vi må ofte køre til Tyskland for at finde egnede avlshingste til vores hopper, idet de fleste hingste herhjemme er af sportstypen